At flytte hjemmefra indebærer ikke blot at mestre nye daglige opgaver i en ny hverdag, men også at tage ansvar for din fysiske og mentale sundhed. Nu er du nemlig alene om at tage dig godt af både krop og sind. Men deri ligger der også en fantastisk mulighed for at etablere sunde vaner, der kan holde ved resten af livet. Her får du nogle værdifulde tips til at vedligeholde et sundt sind og krop efter at være flyttet hjemmefra.
Prioriter sund kost og motion i hverdagen
Du ved sikkert allerede, at det er vigtigt at prioritere både sund kost og motion. Men når du pludselig står alene om at sørge for det, så kan det være fristende at falde i de usunde vaner. Desværre kan du dog ikke leve af havregrød eller frysepizza i længden.
Sørg for at opretholde en balanceret kost rig på både frugt, grøntsager, fuldkorn og proteiner. Og prøv derudover at holde dig aktiv dagligt. Det kan for eksempel være ved hjælp af sport eller ved at gå og cykle til og fra ting.
Skab gode daglige rutiner
Selvom det til tider kan være godt at være spontan og omstillingsparat, så bør din hverdag i højere fra bestå af struktur og gode daglige rutiner. Det kan betyde meget især for din mentale sundhed. For det betyder nemlig, at du skal bruge knap så stor hjerneaktivitet på at nå alt det, der bare skal nås.
De gode daglige rutiner kan blandt andet bestå af:
- Madplaner
- Faste sengetider
- Rengøringsskemaer
Når de gode rutiner er på plads, så bliver det faktisk nemmere at finde plads til sjov og spas.
Hold kontakten med dine nærmeste
Alle har brug for gode mennesker omkring sig. De er nemlig ikke bare med til at skabe hyggelige stunder og gode minder. De spiller også en stor rolle for at mindske ensomhed og isolering, og så vil de bare gøre tilværelsen bedre.
Når du flytter hjemmefra, er det derfor vigtigt, at du bevarer forbindelsen til familie og venner hjemmefra. Derudover kan det også være en god idé at opsøge nye bekendtskaber.
Sørg for at tjekke ind regelmæssigt
Endeligt kan det være en god idé at lave nogle regelmæssige tjek-ind på dit mentale og fysiske helbred. Det kan for eksempel være vigtigt med pauser, hvor både krop og sind får tid til restituering, så du hverken bliver stresset eller fysisk overbelastet.
Derudover skal du passe de regelmæssige tjek hos eksempelvis læge og tandlæge.